KUNSTNEREN
Kunstneren Else Brems udviklede sig lige som alle
kunstnere over tid og gennem de opgaver hendes karriere gav hende.
Men grundfjeldet var hendes naturtalent, der var
evident fra karrierens spæde start.
kunstnere over tid og gennem de opgaver hendes karriere gav hende.
Men grundfjeldet var hendes naturtalent, der var
evident fra karrierens spæde start.
Læretid
Else Brems havde sit talent og sin fars undervisning som udgangspunkt, da hun fra 1928 og ind i 1930’erne modtog undervisning hos nogle af tidens vigtigste kunstnere fra operaens verden.
”….jeg ventede et ironisk overbærende smil da jeg var færdig med den første (sang)……og så siger bæstet, Battistini altsaa, ……. at stemmen var klar og smuk, og efter Da Unten im Thale klappede han!”
“…..og Manden (Battitistini) ovenikøbet spåede mig en stor fremtid som sangerinde. Ja, det var vanvittigt, men dejligt”
Citater fra Elses Dagbog om Mattia Battistini, sep. 1927
“…..og Manden (Battitistini) ovenikøbet spåede mig en stor fremtid som sangerinde. Ja, det var vanvittigt, men dejligt”
Citater fra Elses Dagbog om Mattia Battistini, sep. 1927
Først besøgte hun Mattia Batistinni, som straks erklærede, at hun var et stort talent og tilmed klappede af hendes sang – noget hun blev meget benovet over. Herefter søgte hun at udvikle sin stemme, der med al tydelighed var en mezzosopran. Hun fortsatte med undervisning i udlandet: hos G. Gunelli og Povla Frijsh i Paris, Madame Cahier i Berlin og senere i 1937 i New York hos E. Rosati, der havde været lærer for verdenstenoren Benjamino Gigli. Tiden i Paris vækkede desuden hendes interesse for fransk musik og gav hende en udsøgt fransk udtale, der kom til at kendetegne hendes enestående fortolkning af fransk vokalmusik.
Men allerede som 20 årig havde Else Brems haft sin debutkoncert i København og var blevet opdaget af tidens musikalske miljø.
Men allerede som 20 årig havde Else Brems haft sin debutkoncert i København og var blevet opdaget af tidens musikalske miljø.
Debuten
Hendes videre forløb, herunder undervisningen hos Madame Cahier i Berlin, som var en kendt fortolker af Bizets Carmen, førte til den store operadebut i 1930, hvor hun 22 år gammel debuterede som Carmen på Det Kgl. Teater. Hun havde godt nok mærket tvivlen fra instruktøren Johannes Poulsen om, hvorvidt hun havde den rette personlighed til rollen. Men denne tvivl blev gjort til skamme, og det blev bemærket, hvordan hendes fortolkning af Carmen var uovertruffen både med hensyn til selve sangen såvel som den dramatiske fremførelse. Carmen skulle blive hendes glansrolle. Hun opførte den mere en 100 gange på Det Kgl. Teater.Carmen – fotos fra opførelsen i 1930
Udlandet kalder
1930’erne skulle blive spændende år for den unge Else Brems. Hun sang Carmen i hovedstæderne Wien, Warszawa, Budapest, Stockholm og London. Anmelderne var enstemmige i deres ros, og hun blev spået en stor karriere. I 1933 var hun på turné i USA, også her fik hun flotte anmeldelser og en anmelder mente, at hun kunne blive ” the worlds greatest Carmen”.
I 1937 besøgte hun igen USA, hvor hun bl.a. sang på Town Hall i New York og sammen med The Peoples Symphony Orchestra på Studebaker Theater i Chicago. I 1938 blev hun engageret som Carmen på Wiener Staatsoper af selveste Bruno Walter. Hun optrådte desuden som Carmen på Operaerne i Warszawa, Prag og Budapest i slutningen af 1930’erne. Men krigen var under opsejling, og hendes internationale karriere blev bremset. Det blev på den danske scene, hun udviklede sin kunst videre fra 1940’erne og frem.
På Danmarks scene
Tiden under besættelsen skulle vise sig at rumme interessante kunstneriske udfordringer for Else Brems. Hun blev en fast del af operaensemblet på Det Kgl. Teater samtidigt med, at hun holdt koncerter over alt i landet sammen med ægtemanden Stefan Islandi. En af hendes karrieres mere udfordrende opgaver blev Bess i Gershwins Porgy and Bess, som hun sang sammen med Einar Nørby som Porgy. Stykket fandt sted i et afroamerikansk miljø i USA, og alle medvirkende blev sminket mørke. Det brød Besættelsesmagten sig ikke om, og opsætningen af stykket førte til bombetrusler m.m. Men rollen var spændende for Else Brems, og opsætningen blev en stor publikumssucces. Else Brems skulle siden synge ved en festforestilling efter Befrielsen, hvor hun spillede Elizabeth Munk i Elverhøj.Fotos fra opførelsen af Porgy and Bess i 1943:
Engagementet på Det Kgl. Teater betød et repertoire, som inkluderede Cornelia i Händels Julius. Cæsar, Orfeus i Glucks Orfeus og Eurydike, Lola i Cavalleria Rusticanna, Lucretia i Lucretias voldtægt af Britten og Cherubino i Figaros Bryllup. Endvidere fik hun betydning for nyere dansk musikdramatik. Hun sang således titelrollerne i Knud Åge Riisagers ”Susanne” og Ebbe Hameriks ”Marie Grubbe”. Begge rollerne var skrevet med hende i tankerne.
Men teatret var ikke Else Brems eneste virkeområde. Hun skabte sig en betydelig karriere som oratoriesanger og var den selvskrevne altsolist ved dirigenten Mogens Wöldikes mange opførelser af Bach og Händels værker. Et tredje virkefelt for Else Brems var koncertsangen. Hun optrådte hyppigt i radioen ved Torsdagskoncerter og i Tivolis koncertsal. Hun var en højt skattet og efterspurgt Lied-sanger. På den prisbelønnede lp, som hun udsendte i 1955, kan man høre hendes tyske liedkunst. Forfatteren Jens Louis Petersen , der var en stor kender, satte hende i sine erindringer over stjerner som Schwarzkopf og selv Fischer-Dieskau og skrev: ”Aldrig har jeg oplevet, at kunstner og sange i den grad bliver til et”.
Hun turnerede både i Danmark og i udlandet efter krigen, hvor hun bl.a. optrådte i Covent Garden i London i 1948. Som Lieds -sanger fremførte hun typisk værker af Schubert og Brahms, der stod hendes hjerte nært og franske sange af Ravel og Debussy, hvis værker hun havde fattet så stor en kærlighed til gennem sine studier i Paris. Af dansker komponister var i særlig grad P.E. Lange-Müller den foretrukne.
Hendes lange og succesfulde virke betød, at hun blev Kgl. Kammersangerinde i 1946 og fik Ingenio et Arti medaljen af Kong Frederik d. 9 i 1953. Tillige blev hun hædret med Tagea Brandts rejselegat i 1945, blev Studenternes Æreskunstner i 1950 og fik Ingrid Jespersens Legat i 1955. Sit 25 års jubilæum på Det Kgl. Teater fejrede hun i 1958 hvor hun blev hyldet i forbindelse med opførelsen af Benjamin Britten´s Lucretia. Jubilæet blev også markeret ved en jubilæums koncert i Tivoli.
Den danske presse rapporterer fra øjeblikket hvor Else Brems modtager
hyldest på Det Kgl. Teaters scene ved 25 års jubilæet:
”Og bifaldet bruste – blev ved og ved. Fem gange måtte tæppet gå op. Men så var det også beseglet, hvor afholdt hun er – den stolte, beskedne, prægtige kunstnerinde”
”Else Brems har holdt sit publikum fangen fra første dag, hun betrådte scenen, hun er elsket som få og hendes kunst vil aldrig blive glemt af den som har mødt den”
Faderen Anders Brems skriver ved 25 års jubilæet 1955:
” En inderlig tak for de mange, mange gange du har glædet mors og mit gamle hjerte med din dejlige stemme, skønne kunst og strålende talent. Du har, i alt hvad du har rørt ved, være ægte og naturlig og altid ” fyldt Scenen” ”
”Og bifaldet bruste – blev ved og ved. Fem gange måtte tæppet gå op. Men så var det også beseglet, hvor afholdt hun er – den stolte, beskedne, prægtige kunstnerinde”
”Else Brems har holdt sit publikum fangen fra første dag, hun betrådte scenen, hun er elsket som få og hendes kunst vil aldrig blive glemt af den som har mødt den”
Faderen Anders Brems skriver ved 25 års jubilæet 1955:
” En inderlig tak for de mange, mange gange du har glædet mors og mit gamle hjerte med din dejlige stemme, skønne kunst og strålende talent. Du har, i alt hvad du har rørt ved, være ægte og naturlig og altid ” fyldt Scenen” ”
I 1961 sang hun på Det Kgl. Teater i sin sidste rolle som moderen i Hoffmans Eventyr. Året efter forlod hun teatret. Hun var nået til en korsvej i livet, der skulle føre hende til Århus og København som underviser i sang og musik indtil hun begyndte sit otium i 1978.
Ved refleksion over Else Brems´ liv som kunster udtrykte universitetslektor Steen Høgel, Elses kollega fra Musikvidenskabeligt Institut, følgende i Dansk Kvindebiografisk Leksikon: ”Hun fik det hele: musikalitet, stemme, skønhed, fantasi og temperament. Men hun fik mere end det. De uforklarlige gnister, der udgår fra den helt store kunstner, ejede hun i rigt mål, og hun blev den betydeligste danske mezzosopran i 1900 tallet. Som privatmenneske var hun beskeden til det selvudslettende.”
”Det er i det hele taget et af de særlige kendetegn ved Else Brems’ Kunst,
at hun foruden sin vokale og de rent elementære dramatiske evner
også har evnen til, uden at gribe sig til store midler, at få sine skikkelser
til at leve som mennesker i et ofte noget verdensfjernt Operamillieu.”
Nils Schiørring 24.11.1950, Berlingske Aften avis kronik: da EB blev Studenternes æreskunstner.
Nils Schiørring 24.11.1950, Berlingske Aften avis kronik: da EB blev Studenternes æreskunstner.
Debutrollen som Carmen
Carmen i Bizets ”Carmen” på Det Kgl. Teater ( 1930) Derefter over 100 opførelser i titelrollen i de følgende år bl.a. i 1939 med Stefan Islandi.
Else Brems som Carmen Internationalt
– enten i fuld opførelse af operaen eller i partier fra den ( 1938-1948)
Statsoper i Wien instrueret af Bruno Walther, Operaen i Budapest, Operaen i Warszawa, Operaen i Prag, Covent Garden i London og Kungliga Operan i Stockholm.
Roller skrevet specielt til Else Brems :
Marie Grubbe i ”Marie Grubbe” af Ebbe Hammerik (1940)
Susanne i ” Susanne” af Sven Aage Risager (1948)
På Det Kgl. Teater i København har Else Brems yderligere medvirket i:
Eurydike i ”Orfeus og Underverdenen” af Jacques Offenbach (1934)
Orfeus i ”Orfeus og Eurydike” af Christoph Wiliblad Gluck (1939)
Den letsindige frue i ”L´heure Espagnole” af Maurice Ravel (1940)
Maddalena i ”Rigoletto” af Giuseppe Verdi (1942)
Bess i ”Porgy and Bess” af George Gershwin sammen med Einar Nørby (1943)
Kongedatteren Båduild i ”Vølund Smed” af Holger Drachmann (med musik af Fini Henriques) (1943)
Hetæren Fotis i ”Satunalia” af Jørgen Bentzon (1944)
Lola i Cavalleria Rusticana” af Pietro Mascaoni (1946)
Dronningen i ”Rejsekammeraten” af Ebbe Hammerik (1946)
Cornelia i ”Julius Cæsar” af Georg Friedrich Händel (1947)
Rachel i ”Kirke og Orgel” af Johan Hye-Knudsen (1947)
Cherubino – Pagen i ”Figaros Bryllup W.A Mozart (1948)
Fru Malfred i ”Liden Kirsten” af H.C Andersen. Musik af J.P.E Hartmann (1951)
En af de tre damer i ”Tryllefløjten” af W.A Mozart (1958)
Marchesa Beatrice i ” Rosaura” af Knud Jeppesen (1950)
Godsejerinden Larina i ”Eugen Onegin” af Tschaikowsky (1951)
Grønthandlersken i ”Albert Heering” af Benjamin Britten (1953)
Lucretia i ”Lucretias voldførelse” af Benjamin Britten (1955)
Dryade i ”Ariadne fra Nexos” af Richard Strauss (1959)
Moderen i ”Hoffmans eventyr” af Jacques Offenbach Opført i 1961 – Elses sidste rolle på Det Kgl. Teater.
Skuespilsrolle – ikke opera:
Elizabeth Munk i ”Elverhøj” af J. J. Heiberg – både ved friluftspillene i Dyrehaven ved København og ved opførelse på Det Kgl. Teater. Hun øvede de talte replikker med skuespillerinden Bodil Ipsen. (1942)
Rolle på TV teatret hos Danmarks Radio – DR.
Som Mor Karen i ” Høst” af Svend E. Schultz . Vist i 1961.
Carmen i Bizets ”Carmen” på Det Kgl. Teater ( 1930) Derefter over 100 opførelser i titelrollen i de følgende år bl.a. i 1939 med Stefan Islandi.
Else Brems som Carmen Internationalt
– enten i fuld opførelse af operaen eller i partier fra den ( 1938-1948)
Statsoper i Wien instrueret af Bruno Walther, Operaen i Budapest, Operaen i Warszawa, Operaen i Prag, Covent Garden i London og Kungliga Operan i Stockholm.
Roller skrevet specielt til Else Brems :
Marie Grubbe i ”Marie Grubbe” af Ebbe Hammerik (1940)
Susanne i ” Susanne” af Sven Aage Risager (1948)
På Det Kgl. Teater i København har Else Brems yderligere medvirket i:
Eurydike i ”Orfeus og Underverdenen” af Jacques Offenbach (1934)
Orfeus i ”Orfeus og Eurydike” af Christoph Wiliblad Gluck (1939)
Den letsindige frue i ”L´heure Espagnole” af Maurice Ravel (1940)
Maddalena i ”Rigoletto” af Giuseppe Verdi (1942)
Bess i ”Porgy and Bess” af George Gershwin sammen med Einar Nørby (1943)
Kongedatteren Båduild i ”Vølund Smed” af Holger Drachmann (med musik af Fini Henriques) (1943)
Hetæren Fotis i ”Satunalia” af Jørgen Bentzon (1944)
Lola i Cavalleria Rusticana” af Pietro Mascaoni (1946)
Dronningen i ”Rejsekammeraten” af Ebbe Hammerik (1946)
Cornelia i ”Julius Cæsar” af Georg Friedrich Händel (1947)
Rachel i ”Kirke og Orgel” af Johan Hye-Knudsen (1947)
Cherubino – Pagen i ”Figaros Bryllup W.A Mozart (1948)
Fru Malfred i ”Liden Kirsten” af H.C Andersen. Musik af J.P.E Hartmann (1951)
En af de tre damer i ”Tryllefløjten” af W.A Mozart (1958)
Marchesa Beatrice i ” Rosaura” af Knud Jeppesen (1950)
Godsejerinden Larina i ”Eugen Onegin” af Tschaikowsky (1951)
Grønthandlersken i ”Albert Heering” af Benjamin Britten (1953)
Lucretia i ”Lucretias voldførelse” af Benjamin Britten (1955)
Dryade i ”Ariadne fra Nexos” af Richard Strauss (1959)
Moderen i ”Hoffmans eventyr” af Jacques Offenbach Opført i 1961 – Elses sidste rolle på Det Kgl. Teater.
Skuespilsrolle – ikke opera:
Elizabeth Munk i ”Elverhøj” af J. J. Heiberg – både ved friluftspillene i Dyrehaven ved København og ved opførelse på Det Kgl. Teater. Hun øvede de talte replikker med skuespillerinden Bodil Ipsen. (1942)
Rolle på TV teatret hos Danmarks Radio – DR.
Som Mor Karen i ” Høst” af Svend E. Schultz . Vist i 1961.
Koncerter – et udvalg
Antallet af koncerter som Else Brems medvirkede i er aldrig opgjort. Hun koncerterede på store og mindre scener i København og provinsen samt ved kirkekoncerter. Desuden deltog hun pro bono ved flere velgørenhedskoncerter bl.a. under Besættelsen. Hun sang ofte sange fra hendes glansroller men optrådte også med sange af andre klassiske komponister såsom Brahms, Händel, Debussy og Ravel.Koncert i Odd Fellow Palæet 1928: Debuten som koncertsangerinde
Koncerter sammen med ægtemanden, Tenoren Stefan Islandi. Deres koncerter gjorde lykke både på store og små scener i Danmark og fik flotte anmeldelser.
Torsdagskoncerter i Odd Fellow Palæet
Koncerter i Tivolis koncertsal
Radiokoncerter hos Danmarks Radio
Julekoncerter bl.a. i forbindelse med velgørenhed.
Festkoncert i Tivoli i anledning af Kong Christian X 30 års regerings jubilæum 1942
”Collegium Musicum” – koncert på Ny Carlsberg Glyptotek med værker af bl.a. Mozart.
Else Brems optrådte med et vokalt intermezzo som indeholdt italienske arier som var populære på Mozarts tid.
Koncerter med Mogens Wöldike; ofte med værker af Bach og Händel
Torsdags Koncert med dirigenten Paul Klecki og Danmarks Radios Symfoni Orkester.
Else sang Brahms Alt-Rapsodi. En koncert som fik flotte anmeldelser og blev udgivet på LP.
Mindekoncert for Komponisten Edvard Grieg hvor Else bl.a. sang Svanen, Monte Pincios og Drømmen.
Matineen for ”Vore Smaabørns beklædning”. Velgørenheds koncert i 1941.
Else Brems sang bl.a. arie af ” Samson og Dalila” af Saint-Saëns.
Koncerter i Sverige: Malmø, Stockholm, Helsingborg og Göteborg.
Koncerter i Norge f.eks. i Oslo med Filharmonien.
Else sang ved denne koncert bl.a. arier af Saint-Saëns og Debussy.
