Skip to content

PERSONEN Else Brems levede et spændende liv og mange interessante mennesker
og steder prægede hende livet igennem.

Klik på fotos for større version og info.

En Musisk familie

Else Brems blev født i 1908 i den musikalske Brems familie. Hendes far var klarinettist, koncertsanger og sangpædagog Anders Brems ( 1877-1974) og hendes mor var pianisten Gerda Emilie Brems ( 1880-1967). Hendes søskende var tvillingebrødrene Mogens og Erik Brems, hvor den ene blev visesanger og den anden klarinettist. I sit barndomshjem oplevede Else Brems komponisten Carl Nielsen lege Bukke Bruse med de to brødre, og hun hørte ham have inspirerende samtaler med hendes forældre. Barndomshjemmet var i det hele taget præget af stærke og spændende personligheder fra musikkens verden og af forældrenes arbejde med deres fag.
Det var derfor naturligt, at det blev Else Brems far, som først underviste hende i sang. Hans opmærksomhed på hendes talent lagde grunden til hendes karriere. Ved en Europarejse introducerede han hende i en alder af 17 år for den verdensberømte baryton Mattia Battistini i Rom. Battistini udtrykte stor begejstring for hendes sangtalenet, og således opmuntret drog hun videre til Paris for at modtage sangundervisning hos Georges Cunelli og Povla Frijsh.
Igennem hele livet spillede Else Brems familie en stor rolle. Hendes brødre blev en fast bestanddel ved hendes fester og sommermiddage, og de tre Brems søskende fulgte hinandens karriere tæt livet igennem.


Ægtemanden Stefan Islandi

Else Brems blev i 1940 gift med Kgl. Kammersanger Stefan Islandi (1907 – 1994). Stefan Islandi var ansat på Det Kgl. Teater i en årrække, hvor han varetog teaterets store tenorpartier. Sideløbende havde han en betydelig karriere i udlandet, der bl.a. omfattede optrædener i Milano i 1930’erne. Sammen koncerterede ægteparret i Danmark og de optrådte sammen ved opførelsen af Carmen i 1944 og Rigoletto i 1949. De var gift i 9 år og fik sammen sønnen Eyvind Brems Islandi (1940 – 1974). Eyvind havde siden sin barndom selv drømt om et liv inden for kunsten. Han uddannede sig først som tegner, men han havde også en meget smuk tenorstemme. Efter i nogle år at have været ansat. som tegner på ugebladet Tidens Kvinder, valgte han at tage springet og uddanne sig som sanger på Det Jyske Musikkonservatorium. Han var en lovende sanger og nåede at gøre sig bemærket både som koncertsanger og operasanger. I 1971 sang han bl.a. Prins Sou Wong i Smilets Land, som turnerede i hele Danmark. Han havde talent, et muntert sind og et nært forhold til sin mor, og det var en stor tragedie for Else Brems, da han døde som 34 årig i 1974.

En kunstners retræte

I et interview havde Else Brems engang udtalt, at hun nogle gange ønskede, at hun havde en hønsefarm. Hun blev udspurgt om dette i portrætprogrammet om hende, som blev sendt på DR i 1979 smilte og uddybede, at det med en hønsefarm nok var en morsomhed. Snarere handlede hendes bemærkning om, at det til tider kan være godt for en kunstner at have et sted til retræte, hvor teatrets verden kommer noget på afstand.

Et sådan sted fandt hun, da hun købte et hyggeligt landsted i Højby på Sjælland. Her samlede hun ofte familien og venner fra kunstens verden såvel til sangaftener som til et slag bordtennis og lange gåture.
Højby var dog ikke længere ”ude på landet” end, at DR hidkaldte Else Brems i al hast, da Dronning Alexandrine døde i 1952. Hun måtte i sweater og gummistøvler haste ind til Statsradiofonien i København og synge ”Her vil ties, her vil bies” til minde om dronningen. Hun sang den så hjertegribende, at, med forfatteren Frederik Dessaus ord, ”selv en gudløs måtte blive from af det”. Det blev en indspilning, som længe efter var særdeles efterspurgt i radioen.
I 1995 døde Else Brems. Hun blev begravet på Garnisons kirkegård i København på bedstefaderen organist og komponist Peter Rasmussens familiegravsted. Allerede i 1999 blev der udgivet en dobbelt CD med hende – en udgivelse som fik fremragende anmeldelser og stadig er i handlen den dag i dag.