(Legatet for 2021 er først uddelt i maj 2022, p.gr.a. Covid-19)
Frederikke Kampmann er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København hos Margrete Enevold, og fra Musik und Kunst Privatuniversität der Stadt Wien hos Sylvia Greenberg. Ydermere har hun også en kandidatgrad fra Det Jyske Musikkonservatorium.
Frederikke har medvirket som solist med samtlige af landsdelsorkestrene, bl.a. med sopranpartiet i Mozarts Requiem med Aarhus Symfoniorkester, Carmina Burana med Sønderjyllands Symfoniorkester, Händels Messias (i Mozarts udgave) med Aalborg Symfoniorkester og Bachs Juleoratorium med Odense Symfoniorkester. Frederikke var i 2011-2017 bosat i Wien, hvor hun især udmærkede sig med roller som Violetta (Verdi: La Traviata) på Wiener Kammeroper, Despina (Mozart: Cosi fan tutte) på Theater MuTh samt Lucia (Donizetti: Lucia di Lammermoor) ved “Der Neue Merker Kammersalon”.
I sæson 2016/2017 var Frederikke medlem af det eftertragtede Junges Ensemble på Theater an der Wien.
Herhjemme har Frederikke bl.a. sunget ved Den Jyske Opera, Den Ny Opera, Søholm Opera og Den Fynske Opera. Følg Frederikke på Instagram
I forbindelse med uddelingen af rejselegatet 2023 blev der taget et gruppebillede af de sidste 4 års vindere samt pianisten. Fra venstre mod højre ses Johanne Højlund, Sopran – Julie MeeRa, Sopran – Frederikke Kampmann, Sopran – Kirsten Voss – Mezzosopran – Sofia Wilkman, Pianist


