Sidsel Aja Eriksen er lyrisk mezzosopran, opvokset på Als i Sønderjylland og uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus ved Ingrid Haking og Bodil Øland. Derudover har hun studeret ved Dutch National Opera Academy i Amsterdam ved Rosemary Joshua.
Sidsel er en flittigt brugt solist ved de danske symfoniorkestre, og hun har haft solistiske engagementer ved blandt andre Den Fynske Opera, Aarhus Sommeropera, Den Jyske Opera og Den Ny Opera. På Den Kongelige Opera debuterede hun i 2021 som blomsterdreng i Nielsens Maskarade.
I 2022 debuterede hun i udlandet i titelrollen i Werles opera Tintomara på Läckö Slott i Sverige, og siden har hun haft flere større engagementer i landet. Blandt andet med Helsingborg Symfoniorkester, GottlandsMusiken og senest på NorrlandsOperan.
Sidsel har på scenen sunget roller som Tisbe og Angelina i Cenerentola og Isabella i L’italiana in Algeri, begge af Rossini, Ruggiero i Alcina af Händel og La Scaramouche i Schierbecks Fête Galante.

