I 1931 blev hun fastansat ved Det Kongelige Teater, og i årene frem til 1962 løste hun med glans en række krævende opgaver. Blandt de klassiske roller var Orfeus i Glucks Orfeus og Eurydike og Cornelia i Händels Giulio Cesare, hvor hun med sin sjældne klang og fornemme frasering betog sit publikum. I Gershwins Porgy and Bess blev hun som Bess den første hvide sanger i denne rolle. Opførelsen blev opfattet som en protest mod nazisternes besættelse af Danmark.

Rollen som Carmen førte Else til flere gæstespil i udlandet, I 1938 inviterede Bruno Walter hende til Wien. Her sang hun på tysk. Siden blev det på engelsk i London og på fransk i Prag, Budapest, Warszawa og Stockholm.

Som grønthandlersken og som Eurydike i Jaques Offenbachs operette Orfeus i Underverdenen og mrs. Herring i Brittens Albert Herring fik Else en sjælden lejlighed til at vise sit komiske talent.

For dansk musikdramatik fik Else stor betydning med sin udførelse af titelrollerne i Knudåge Riisagers Susanne og Ebbe Hameriks Marie Grubbe, der begge var skrevet til hende. I Hameriks Rejsekammeraten var hun den onde prinsesse. Hun holdt også Værker af Knud Jeppesen (Rosaura), Jørgen Bentzon (Saturnalia), Hakon Børresen (Kaddara) og Johan Hye Knudsen (Kirke og Orgel) over dåben. 

 25-års jubilæet i 1955 blev markeret med Lucretia i Brittens The Rape of Lucretia. Elses sidste rolle på scenen var Moderen i Offenbachs Hofmanns Erzählungen. Som Mor Karen i Svend S. Schulz’ Høst fik hun sin eneste tv-rolle.