Elses plade-indspilninger
Der foreligger en lang række 78-indspilninger med Else.
Operaen er her repræsenteret med arierne fra Carmen på dansk, arier og duetter fra Porgy og Bess (med Ejnar Nørby) og duetter fra bl.a. Il trovatore (med Stefan Islandi).
Dertil kommer en række plader med sange og salmer.
En lp -plade med Sange af Schubert og Brahms med Kjell Olsson ved klaveret udkom i 1955.
En stor del af 78-pladerne er sammen med optagelser fra Danmarks Radio samlet på lp-pladerne
En stor del af 78-pladerne er sammen med optagelser fra Danmarks Radio samlet på lp-pladerne
Else Brems synger sange og operaarier og Den mørkelagte opera (1978 og 1979, begge EMI).
I 1999 udkom Else Brems – The Danish Mezzo-Soprano of the 20th Century (to cd’er, Danacord 1999, med eksempler på alle de genrer, som Else Brems dyrkede og med en fyldig biografi ved Sten Høgel).
En grundig oversigt over Else Brems’ talrige pladeoptagelser findes på internettet under overskriften The Discographer ved René Aagaard 2013.